Language

Strategisk forretningsudvikling for film og TV-producenter

Tænk strategisk og gør din virksomhed stærkere

Ønsker du at opbygge en sund og økonomisk stabil virksomhed med mulighed for at udvikle og finansiere dine projekter? Så er dette gå-hjem-møde for dig.

At drive en virksomhed med løbende finansiering af film- og tv-serier er ofte en svær og desværre meget kortsigtet proces, hvor man har sit fokus på ét projekt ad gangen. Det kan være svært at planlægge og få en sund og levedygtig forretning op og stå på de vilkår, og mange nystartede virksomheder i branchen lukker stadig efter få år. De der ønsker at ekspandere, kan have svært ved at gennemskue hvordan.

På dette gå-hjem-møde sætter vi fokus på, hvad vil det sige at arbejde strategisk med forretningsplaner- og udvikling og hvorfor dette arbejde er så vigtig, hvis man vil skabe et stærkt og levedygtigt produktionsselskab – uanset om du ønsker en lille eller større virksomhed.

Vi får besøg af producent Thomas Gammeltoft, der sammen med Michael Rune fra det private investerings- og rådgivningsfirma FiveGroup vil fortælle os om tankerne og processen bag opbygningen af Sweet Chili Fiction. Hvordan brugen af klassiske udviklings- og forretningsredskaber kan bruges til at gøre din position stærkere som producent, og hvordan man griber processen an.

Thomas Gammeltoft har 25 års erfaring med produktion af danske og internationale film og tv-serier. Han er nytiltrådt kreativ direktør i produktions- og distributionsselskabet Sweet Chili Entertaintment og har tidligere siddet som direktør i Copenhagen Film Fund og medejer af produktionsselskabet Fine & Mellow samt direktør i Eyeworks Fine & Mellow.

Michael Rune har over 20 års erfaring fra Private Equity og Management Consulting og har brugt det meste af sin professionelle karriere på at udvikle virksomheder og udtænke strategier for virksomheds- og forretningsenheder.

 

TILMELD DIG EVENTET HER

 

COVID-19 hensyn
Grundet COVID_19 og for at forebygge smitterisiko er der begrænsede pladser. Vi sørger for at tage de nødvendige forholdsregler med sprit og afstand, så alle kan føle sig trygge til arrangementet.

Date

okt 01 2020
Expired!

Time

15:00 - 16:30

Cost

Arrangementet er gratis

Location

Screen Base Copenhagen
Flæsketorvet 38B, 1711 KBH V
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.