Language

Bæredygtig Film og TV Produktion

Under projektet Bæredygtig Film og TV Produktion arbejder vi for at reducere film- og tv-branchens miljøbelastning. Det gør vi gennem en bred vifte af tiltag.

Styregruppe: med navnet bftp (Bæredygtig film og TV Produktion) driver vi en styregruppe bestående af repræsentanter fra Det Danske Filminstitut, Producentforeningen, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, danske broadcastere og streaming-tjenester. Her koordineres og udvikles initiativer som skal motivere danske film og TV-producenter til at producere mere bæredygtigt.

 

Analyse: styregruppen har finansieret og gennemført en bæredygtighedsundersøgelse, som  afdækker de største klimasyndere indenfor film- og tv-produktion og komme med anbefalinger til, hvordan branchen kan mindske sin miljøbelastning.

 

Håndbog og pointsystem: GREEN FILM er en praktisk håndbog, der skal hjælpe danske film og tv-producenter med at producere mere bæredygtigt. Udover at guide til en grønnere film og TV-produktion giver håndbogen produktioner mulighed for at blive GREEN FILM certificeret på baggrund af et pointsystem. Hent den her.

 

Website: Websitet bftp.dk rummer råd og vejledning til, hvordan film- og tv-folk kan producere mere klimavenligt samt lister over leverandører, der tilbyder grønne alternativer ift. udstyr, catering, energi, transport, affaldshåndtering m.fl.

 

Herudover arrangerer Vision Denmark løbende seminarer og workshops, som skal udforske og oplyse om metoder til at mindske branchens miljøbelastning.

Følg med i events indenfor bæredygtighed i vores eventkalender.

Eller kontakt vores bæredygtighedskonsulent her.

Caroline Gjerulff
Mail: cg@visiondenmark.dk

Tlf: 26 74 89 20