Language

Webinar: Sådan kommer du i gang med at producere bæredygtigt

Webinar med inspiration til, hvordan du kan gøre din film- og tv-produktion mere klimavenlig

Det er ikke nogen hemmelighed, at film- og tv-branchen har et stort miljømæssigt ressourceforbrug inden for blandt andet transport, energi, materialer, affald etc. Derfor har fremtidens film- og tv-produktion ansvarlighed og bæredygtighed på dagsordenen.

Men hvad vil det sige at producere bæredygtigt, og hvordan kommer man i gang?
Hvor i produktionen er de største klimasyndere og hvor kan der høstes nogle lavthængende frugter?
Behøver det at gøre produktionen dyrere eller er der faktisk penge at spare?

Dette og meget mere kan du få svar på, når vi inviterer til webinar om bæredygtig film- og TV-produktion. Vi har inviteret fire danske pionere på området til at fortælle om deres erfaringer med at producere klimavenligt og komme med forslag til, hvad du kan gøre på din filmproduktion.

Anne Ahn Lund og Josefine Madsen er stiftere af Jordnær Creative og har igennem flere år arbejdet med bæredygtig omstilling af film- og TV- branchen. Udover selv at producere fungerer de som bæredygtighedskonsulenter på flere produktioner. De underviser i kreativ bæredygtighed og har i 2020 udformet tre rapporter til branchen.

Ege B. Heckmann og Annika L. Jensen er partnere i reklamefilmselskabet Produced By, som primært laver kampagne- og reklamefilm. De har siden 2017 specialiseret sig at producere bæredygtigt og har fremsat en række kriterier for såkaldt “grønne film”, som de arbejder efter. De vil forsøge at give nogle konkrete eksempler på, hvad de har lært, hvilke lette løsninger der findes og hvad man absolut ikke skal gøre, når man producerer bæredygtige film i en travl produktions hverdag.

Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et zoom-link dagen før seminaret.

 

Vi glæder os til at se dig online!

Date

dec 16 2020
Expired!

Time

15:00 - 16:30

More Info

Tilmeld dig her

Location

Online

Organizer

Caroline Gjerulff
Phone
+45 26748920
Email
cg@visiondenmark.dk
Tilmeld dig her
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.