
Masterclass med Call My Agent-creator
TV-serieskabere og skuespillere: dem, der skaber de mindeværdige skæve karakterer
Fanny Herrero (Call my Agent) & Ditte Hansen (Ditte og Louise, I Hegnet) i dialog.
European Writers Club arrangerer i samarbejde med Den Danske Filmskole en særlig masterclass med fokus på samarbejdet mellem serieskaber og skuespiller. Fanny Herrero, forfatter og skaber af hitserien Call My Agent/Dix Pour Cent og Drôle, får selskab af skuespiller, forfatter og komedienne Ditte Hansen (Ditte og Louise, I Hegnet og mange flere).
Sammen vil de tale om processen med samskabelse og samarbejde mellem serieskabere og skuespillere, især når det kommer til at skabe stærke, skæve og sjove karakterer (og særligt de kvindelige).
De vil også dele deres tanker om serie-landskabet i Europa og de tendenser, de ser komme.
Denne Open Club Session vil blive optaget for senere visning på ewc.tv.
Før seancen vil der bliver serveret en sandwich og et glas fra kl. 17.30.
Pris for deltagelse kr. 125.
Dette arrangement er støttet af EU-Kommissionen.
Sorry, the comment form is closed at this time.