Language

Kursus: Sådan producerer du film og tv klimavenligt

Synes du også, at det er på tide, at Danmarks produktioner bliver mere bæredygtige og er du i tvivl om, hvordan du griber det an? Så skal du med på vores workshop ”Sådan producerer du mere klimavenligt”.

Det lyder måske enkelt at reducere affaldsmængden og skifte til LED, men hvordan fungerer det i praksis og måske lige så vigtigt: Hvordan får du hele holdet til at være med på den udfordring – og hvordan kan du fastholde motivationen og engagementet efter den første optageuge?

På workshoppen får du både inspiration, konkrete redskaber og indføring i Green Film-principperne. Underviserne er bæredygtighedspecialist Anne Ahn Lund, som er medstifter af Nordic Eco Media Alliance (NEMA), og som arbejder som green manager i filmbranchen. Hun udbyder workshoppen i samarbejde med klimakonsulenter fra Produced By. På baggrund af deres erfaringer fra den danske branche og deres store netværk i Europa kender de til de praktiske udfordringer og har indgående viden om, hvordan man løser problemerne.

Workshoppens indhold:

  • Det store klimaoverblik. Hvad er klimaforandringer, og hvordan påvirker det os?
  • Hvordan ser klimavenlig filmproduktion ud og hvilken forskel kan I gøre?
  • Green manager-rollen og ledelse i en grøn omstillingsproces
  • Indføring i de 7 fokusområder – se bftp.dk
  • Planlægning af klimavenlige tiltag.
  • Kommunikation, netværk og materiale-kit

 

Tilmelding:
Der kan være op til 25 deltagere på workshoppen, og målgruppen er producere, lineproducere, produktionsledere, produktionschefer og andre interesserede fra film- og tv-branchen, som ikke har stiftet bekendtskab med praktikken omkring klimavenlig produktion.

 

Arrangører:
Workshoppen arrangeres af bftp – Bæredygtig Film- og TV Produktion, en branchealliance på tværs af film- og tv-branchen med sekretariat hos Vision Denmark. Alliancens partnere: DR – TV 2 Danmark – Discovery Networks – Viaplay – Det Danske Filminstitut – FilmFyn – Den Vestdanske Filmpulje – Producentforeningen – Vision Denmark.

Arrangeret med støtte fra:

Date

dec 01 2023
Expired!

Time

9:00 - 15:30

More Info

Tilmeld dig her

Location

Den Danske Filmskole
Theodor Christensens Pl. 1, 1437 København
Tilmeld dig her
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.