Language

Intro til metaverset: Sådan kommer du i gang

Metaverset er et begreb, der for tiden runger fra alle leder og kanter. Alligevel er det et begreb, der for mange forekommer flyvsk og svært at definere.

Til dette webinar kan du blive klogere på, hvad metaverset egentlig indebærer – og hvordan du og din organisation bedst kan komme i gang med værdiskabende tiltag i dette nye, immersive univers.

Baggrund
Vi står på tærsklen til en ny virkelighed. Metaverset har potentialet til at revolutionere måden, hvorpå vi interagerer, producerer, forbruger og arbejder. Helt nye oplevelser, hvor brugere kan træde ind i den virtuelle verden – eller bringe virtuelle elementer ud som et lag på den fysiske verden – ligger klar. Men hvad er metaverset egentlig? Hvad er de erhvervsmæssige og juridiske muligheder og udfordringer forbundet med dette? Hvordan kan brands bruge metaverset til at kreere værdiskabende oplevelser til deres kunder? Og hvordan kommer man som virksomhed bedst fra start med at træde ind i dette nye, immersive univers? 

Alt dette vil Therkel Sand Therkelsen, stifter af Realitet og ekspert på immersive teknologier, og Jakob Plesner Mathiasen, specialist i IP-rettigheder hos Gorrissen Federspiel give deres perspektiver på, når Dansk Erhverv inviterer til webinar den 29. november. 

Til arrangementet vil Therkel Sand Therkelsen gøre os klogere på metaversets grundlæggende strukturer og give os et indblik i, hvordan metavers-teknologier kan hjælpe os med at overkomme de begrænsninger, vi har i den fysiske virkelighed. Jakob Plesner Mathiasen vil bidrage med de juridiske problemstillinger, der ligger for, når man som virksomhed beskæftiger sig med Metaverset.

Lars Rahbæk fra MOJOMOTO vil bidrage med indsigt i arbejdet med digital mode, NFT’er og Augmented Reality.

Eventen er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Tilmeld dig senest den 28. november.

Webinaret er arrangeret i samarbejde med Dansk Erhverv og med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

    

Date

nov 29 2022
Expired!

Time

9:00 - 10:00

More Info

Tilmeld dig her

Location

Online
Tilmeld dig her
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.