VISION DENMARK er stedet hvor idéer bliver til virkelighed. Bliv en del af et kreativt og visionært community, hvor vi deler, udforsker og afprøver nye veje til at drive forretning, hente finansiering og udvikle kreativt indhold og teknologier.
Vores vision er, at dansk erhvervsliv om 10 år har en global førerposition inden for udvikling, anvendelse og eksport af digitale visuelle løsninger, og at Danmark er et af verdens kraftcentre inden for kreativ forretning med udgangspunkt i visuelle oplevelser og fortællinger.
Fra at have skreget på mere kvalificeret arbejdskraft, er der pludselig larmende stille i den danske film- og tv-branche. En tsunami af omvæltninger skyller ind over branchen. Kunstig intelligens, grøn...
Virtual production åbner hidtil usete muligheder for visuelle historiefortællere på tværs af film, tv, spil, animation og XR og har tilmed potentiale til at udgøre et klimavenligt alternativ til on...
Ambitionerne for klyngens arbejde de kommende år er fortsat skyhøje. Det annoncerede Vision Denmarks bestyrelsesformand og direktør i SYBO Games, Mathias Gredal Nørvig, på klyngens generalforsamling i forrige uge. Læs...
Den 14. september inviterer vi til en dag med fokus på Virtual Reality i sundhedsvæsnet. Mød førende eksperter og virksomheder på området og hør mere om, hvordan VR kan bruges til behandling og læring.
Oplev nogle af verdens største kunstnernavne indenfor computerspil, film og serier, når Vizlab Studios den 28. – 29. september åbner dørene til Skandinaviens største Concept Art og Visual Exploration konference.
En national klynge
Vision Denmark er erhvervsklyngen for spil, film, TV, animation og XR. Vi samler økosystemet på tværs af Danmark for at skabe innovation og vækst i den digitale visuelle industri.
Klyngen har regionale partnere og fysiske hubs i Aarhus, Viborg og Fyn samt København, hvor sekretariatet er lokaliseret.
Klyngen er stiftet i samarbejde med tre af industriens største virksomheder; Nordisk Film, SYBO Games og Unity Technologies og har herudover en partnerkreds på 11 videninstitioner, som bidrager til vækst via innovation i industrien.
Klyngen har aktuelt mere end 120 medlemmer og partnere som er aktivt involveret i klyngens aktiviteter.
"Vision Danmark kan være med til at nedbryde murerne mellem industriens branchesiloer. Både ift. at styrke deling af produktionsrelevant erfaring og arbejdskraft mellem brancherne, og ift. at styrke samarbejdet."
Hans vonknut Skovfoged, PortaPlay
"Vision Denmark kan være med til at låse op for spilbranchens kæmpe potentiale ved at styrke samarbejde med udlandet, have fokus på uddannelse og arbejdskraft og hjælpe spæde nye virksomheder med at komme bedre i gang."
Kristian Bang Nørgaard, Funday Factory
"Danmark er i en rigtig god position for at udnytte den digitale revolution, vi står over for. Vi har både stærke faglige kompetencer på IT og programmering og i høj grad også kreative kompetencer. "
Per Falholt, Novo Nordisk Fonden
"Min vision er, at om 10-15 år, så har vi bygget en industri, som vi kan sammenligne med den anerkendelse, vi får for vores Greentech og for vores arkitektur. Nu skal vi skabe nogle rammebetingelser, der kan accelerere den udvikling, for det handler jo også om hastighed. Der er rigtig mange rundt om i verden, der helt sikkert sidder og har de samme tanker."
Allan Hansen, Nordisk Film
"I min virksomhed har vi fokus på at udvikle grønne filmproduktioner. Her er det guld værd, at vi gennem Vision Denmark får indsigt i andres erfaringer, da hver eneste nyt tiltag kræver mange overvejelser for at vide om det fungerer i praksis."
Ege Heckmann, Produced By
"Vi har taget initiativ til alliancen Vision Denmark, fordi vi vil sætte Danmark på verdenskortet. Vi vil forene alle danske visuelle producenter og forbinde dem med andre industrier og med nye teknologier. "
Jan Neiiendam, Vision Denmark