Workshop om spilbranchens klimaaftryk og -rapportering
Spilbranchen i Danmark er ved at tage de første skridt mod at definere en branchestandard for klimarapportering.
Men hvad skal regnes med, når spilvirksomhederne skal klimarapportere? Det håber vi at få virksomhedernes input til, når vi sammen med Teknologisk Institut inviterer til workshop om spilbranchens klimaaftryk den 7. oktober.
Her kan du som deltager blive inspireret af erfaringer med klimarapportering fra andre spilvirksomheder og gøre din stemme hørt i forhold til, hvordan branchen definerer et fælles format for klimarapportering. Arrangementet er altså din mulighed for at blive medskaber af en – forhåbentligt – fælles branchestandard for klimarapportering. Et værktøj der på sigt kan være med til at nedbringe spilbranchens klimaaftryk.
Du kan glæde dig til oplæg fra både spilvirksomheder og Teknologisk Institut, der er i gang med en analyse af de danske spilvirksomheders eksisterende praksisser og udfordringer på området, samt åben dialog mellem workshopdeltagerne. Der bliver desuden god tid til at netværke før og efter programmet.
Workshoppen er en del af Vision Denmarks projekt Etablering af bæredygtighedsstandarder for computerspilbranchen, som drives af Teknologisk Institut med støtte fra Uddannelses- og forskningsstyrelsen.
Tilmelding sker på mail til Nikolaj Birkkjær Andersen fra Teknologisk Institut på NIKA@teknologisk.dk. Angiv venligst deltagernavn og virksomhed.
Arrangementet er målrettet virksomheder. Er du forsker eller ikke en del af en virksomhed, er du velkommen til at række ud og få mulighed for at byde ind på ledige pladser.
Hourly Schedule
PROGRAM
- 13.45
- Registering og netværk
- 14.00
- Velkomst v. Teknologisk Institut og SYBO Games
- 14.15
- Oplæg fra Teknologisk Institut og SYBO Games
- SYBO om klimatiltag og betydningen for spilbranchen og Teknologisk Institut om danske spilvirksomheders klimarapportering. Sessionen afsluttes med fælles drøftelse
- 15.00
- Oplæg fra Mood Visuals og Microsoft
- Mood Visuals om deres tilgang til klimarapportering & Microsoft om muligheder for scope-3 rapportering. Sessionen rundes af med præsentation fra Teknologisk Institut af en model for scope-3 rapportering og fælles drøftelse
- 16.00
- Netværkstid og tak for i dag
Sorry, the comment form is closed at this time.