Language

Advanced VP for instruktører, fotografer og production designere

Skal din næste film eller tv-serie foregå på et tog, i en bus eller på vandet? Så har du måske overvejet de logistiske udfordringer ved sådan en historie. Her kan nye filmteknologier som Virtual Production være din kreative og økonomiske redningskrans. Afprøv mulighederne i et professionelt set-up.

På kurset gennemgår vi først grundlæggende Virtual Production – eller In Camera VFX (ICVFX) – og hvilke kreative muligheder det giver. Vi gennemgår processen fra manus-breakdown over content production til VP skærme og studie setup med dekorationer og lys. Kurset veksler mellem teori og hands on praksis i FilmGExR’s studie i Skovlunde.

Kurset er for instruktører, fotografer og production designere, som ønsker at tilføje virtual production til deres vifte af redskaber. Med fokus på In-camera VFX (IC-VFX) vil deltagerne få et indblik i, hvordan man kan bruge LED-skærme til at skabe imponerende visuelle effekter direkte i kameraet. Dette kan reducere behovet for post-produktion og skabe et mere troværdigt miljø for skuespillerne frem for brug af greenscreen.

Sammen med inspirerende gæstelærere gennemgår vi processen fra manus breakdown og content production til LED-skærme og studieopsætning med dekorationer og lys. Her vil deltagerne få et indblik i de tekniske udfordringer, med fokus på kreative løsninger og muligheder.

Hvad lærer du?

Kurset inkluderer en praktisk del, hvor deltagerne selv får lov til at eksperimentere med virtual production i en filmproduktion. Dette omfatter pre-visualisering og virtual set design, samt optagelser på LED-stagen hos FilmGEAR. Her vil der være mulighed for at prøve forskellige typer scener og virtuelt indhold, og opleve samspillet mellem fysisk og virtuelt set design. Der lægges særlig vægt på samarbejdet mellem lys og foto for at skabe en usynlig brug af virtual production i det færdige resultat i et professionelt look. Dette look passer til at kunne vises i biografen.

Målet er, at deltagerne forlader kurset med en avanceret forståelse for, hvornår det giver mening at bruge virtual production til fiktionsprojekter, og hvad det indebærer for processen.

Målgruppe:

Kurset er tilrettelagt for de kreative HOD’s på spillefilm og tv drama: Instruktører, fotografer og production designere.
Det er vigtigt, at alle deltagere har et dansk CVR nummer.

Ansøgningsproces:

Instruktører, fotografer og production designere er velkomne til at søge sammen, men det er også muligt at søge alene.
Kort motiveret ansøgning, CV, CVR-nummer sendes til efteruddannelsen@filmskolen.dk

Kurset er arrangeret af Den Danske Filmskole i samarbejde med Vision Denmark og FilmGear med støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Hourly Schedule

Den 9. - 10. november

9.00 - 16.00
Teori, Filmskolen (Theodor Christensens Pl. 1, 1437 København)

Den 15.–17. november

9.00 - 16.00
Teori gennem praktik, Filmgear (Mileparken 14, 2740 Skovlunde)

Date

nov 09 - 17 2024

Time

9:00 - 16:00

More Info

Læs mere

Location

Den Danske Filmskole
Theodor Christensens Pl. 1, 1437 København
Læs mere
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.