Language

Portrætserie – RIG21

Vision Denmarks medlemmer og supportere dækker et bredt spektrum indenfor den digitale visuelle industri – fra spiludviklere, produktionsselskaber over konsulentvirksomheder og vidensinstitutioner. Vores mål er, at de på tværs af brancher og ekspertise kan lære af hinanden og derigennem blive introduceret til nye forretningsområder, metoder og samarbejder. Derfor tegner vi regelmæssigt portrætter af en medlemsvirksomhed.

 

Det er begyndt at gro. En spæd underskov af selskaber og iværksættere, der eksperimenterer med virtual production indenfor film, animation og alt derimellem, skyder op i det danske landskab.

Et af disse selskaber er Christian Faber og Thomas Lydholms virtuelle filmstudie RIG21 i København. Ved hjælp af realtime teknologi er ambitionen at lave og facilitere filmproduktion hurtigere, mere kreativt, billigere og på en langt mere bæredygtig måde, end den vi benytter i dag.

Studiet og den teknologi der ligger bag, er samlet og taget i brug, fordi vi gerne vil sætte historien i centrum. Det betyder, at storytelling er motoren for den teknologiske fremdrift, og derfor er den vigtigste gevinst ved denne produktionsform, at vi har langt større kreativ frihed til færre penge,” forklarer Christian Faber, som er creative director hos RIG21.

Han beskriver virtuel produktion som en digital “schweizerkniv” i hånden på produktionens kreative funktioner som instruktør, production designer og producer, hvilket giver en langt mere effektiv indspilningsperiode, da meget er besluttet i pre-produktionen ved hjælp af blandt andet 3D-visualiseringer af sæt-byggeri, kamera-forløb, regi mm.

Mottoet er ”Small Step, Giant Leap”, hentet fra RIG21’s første produktion for LEGO i anledningen af 50-året for den første månelanding. Kortfilmen blev produceret med Unitys realtime teknologi af et hold på tre personer på under en måned. Og LEGO-samarbejdet fortsætter…

Målet er at få etableret et bæredygtigt filmstudie, som udnytter den nyeste teknologi, så vi kan fortælle nye gribende historier til verden og for verden. At kunne vække og uddanne fremtidens superbrugere i de nyeste teknologier – og hele tiden være på forkant med mulighederne som et laboratorie i kreativitetens tjeneste,” siger Christian Faber.

Udadtil henvender RIG21 studiet sig til indholdsskabere. Alle med visuelle og kreative ambitioner og ideer indenfor alle brancher, uddannelser og formidling – fra studerende over filmproducenter til FN med de 17 verdensmål. Følg med i RIG21’s aktuelle projekter her.

REBEL NATURE
I regi af RIG21 udvikler Faber og Lydholm på IP’en REBEL NATURE, et nær-fremtidsunivers med fokus på menneskets forhold til naturen og de udfordringer og muligheder vi står med på denne klode. Se deres work in progress-teaser for projektet nederst i artiklen.

Derfor bakker Rig21 op om Vision Denmark:
Vi tror på, at virtuel produktion udvikler sig hurtigere, hvis vi står sammen og løfter i flok. Vi håber på, at Vision Denmark kan accelerere processen via vidensdeling og økonomiske partnerskaber, samt bygge bro mellem “siloerne” i industrien, så Danmark igen kan komme i den indholdsskabende globale superliga,” mener Christian Faber.

[/vc_column][/vc_row]